“Spørgsmålet om, hvor meget en leder skal tage hensyn til medarbejdernes private kriser, blev præsenteret ved hjælp af et troværdigt dilemma fra dagligdagen. Gennem en velstyret og struktureret dialog, blev vi aktivt inddraget i at belyse mange facetter af spørgsmålet, og fik på denne måde stof til eftertanke. Ikke mindst kom der lys på betydningen af den enkelte virksomhedskultur. På én og samme gang fik vi en professionel og hverdagsrelevant inspiration til moderne ledelsesopgaver.” Marianne Zerlang, kontorchef, Danica Pension
“Selvom jeg ville ønske jeg ikke fik brug for en håndbog om personlige kriser, så ville jeg alligevel ønske, at jeg havde haft den. Ikke fordi jeg har haft brug for at ”psykologisere”, men fordi jeg har stået meget alene og ikke rigtigt taget stilling. Denne håndbog er et første – og stort – skridt på vejen. Derfor er jeg overbevist om, at i det lange løb så får jeg en gevinst af håndbogen,” James Høpner, udviklingschef, Djøf Efteruddannelse
“Jeg anbefaler værktøjet og publikationen til den leder, der vil arbejde med disse spørgsmål og være godt forberedt til – på sin egen måde – at møde medarbejdere, der rammes af en personlig krise,” Steen Hildebrandt, professor og Ph.D., Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
“Jeg oplevede for et par år siden, at en af mine ledere gik helt ned i forbindelse med en skilsmisse. Pludselig så jeg mig selv stå i en situation, hvor jeg bare ikke havde det rette værktøj til at håndtere lige præcis den ledelsessituation. Hverken overfor vedkommende eller overfor kollegaerne og teamet. Kort og godt om krise er det eneste værktøj, jeg har kendskab til, der i den grad konkretiserer et – i disse tider – brændende emne, og giver mig tryghed til næste gang, vi har en personlig krise, der bliver taget med på arbejde,” Christina Rind Helsbro, direktør i Magnetix, IT og Dialog
”Lifewise’ værktøj handler om en del af personaleledelsen, som ikke er nok i fokus, og hvor en rigtig håndtering kan være afgørende for den enkelte og for arbejdspladsen. “Kort og godt” er et konkret og brugbart værktøj, der tager fat i nærværende dilemmaer. Jeg fik blandt andet øjnene op for, hvor vigtigt det kan være at fastholde en medarbejder på arbejdspladsen under en krise. – Det professionelle liv og den faglige identitet kan for nogen være redningsplanken, hvis privatlivet er kaotisk,” Stine West Dyhr, projektchef, Høje-Taastrup Kommune
”Det var en stor hjælp for mig, at få et værktøj, der hjalp mig til at forstå, hvad det var, der skete med min kriseramte medarbejder, da hun forleden kom og bad om min hjælp. Jeg har nu en tryghed som leder, fordi jeg ved, hvor jeg finder redskaber til, hvordan jeg hjælper mine medarbejdere, når de er ude i en krise. Værktøjet er usædvanlig konkret, fordi både cases og værktøjskassen er noget, jeg kan bruge direkte i min daglige ledelsesfunktion. Jeg har ikke mødt lignende på de mange ledelseskurser, jeg har været på. Jeg vil tro, at langt de fleste ledere vil finde rigtig god hjælp og støtte med netop dette værktøj ved hånden,” Annette Rand, HR-chef, DSB
”Uanset hvilken chefstilling man beklæder, bliver man før eller siden konfronteret med en medarbejder i personlig krise. Den kan skyldes mange ting, men rigtig ofte er det jo skilsmisser, der er den udløsende faktor. Jeg har selv været chef i 10 år og har haft tre medarbejdere, som skulle skilles. Og alle tre gange har jeg været meget famlende over for, hvordan jeg skulle reagere og håndtere det. Der kommer dette materiale som en hjælpende hånd: Både til at forstå, hvad der egentlig sker og hvilke konsekvenser det har. Men også til, hvordan man som chef kan forholde sig til medarbejderen og hele situationen. Det materiale ville jeg gerne have haft tidligere, ” Søren Anker Madsen, presse/marketingschef, Lindhardt & Ringhof
”Som forholdsvis ny chef har jeg allerede oplevet indtil flere medarbejdere i krise. Det har været kriser af meget forskellige karakter og i forskellige faser. Nogle, som kun jeg har været vidne om; og nogle kriser, som hele arbejdspladsen ikke har kunnet undgå at kende til. På en workshop med Lifewise, fik jeg særligt øje for de konsekvenser en medarbejders krise kan have for kollegerne. I værktøjet findes håndgribelige råd, spørgsmål til refleksion og udfordringer til, hvordan man både som chef og som team håndterer en kollegas krise, og de konsekvenser det har for opgaveløsningen og stemningen på arbejdspladsen. Som personaleleder kan jeg opleve det som dilemmafuldt i forhold til, hvor meget og hvordan jeg skal gå ind i krisen – ikke mindst hvor jeg selv som leder/person skal sætte grænsen. Her har de beskrevne cases givet stof til eftertanke og de mere teoretiske afsnit, bl.a. om en krises faser, har været gode erkendelser for mig i min ledergerning,” Tine Weber, sekretariatschef, Høje-Taastrup Kommune

